ADHD

ADHD er en udviklingsforstyrrelse, hvor dele af hjernen ikke fungerer, som de skal. ADHD giver problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Lidelsen er mest kendt hos børn, men giver problemer ind i voksenalderen hos mere end halvdelen.

ADHD er en forkortelse for Attention Deficit/HyperactivityDisorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

Børn, som lider af ADHD har ofte svært ved at koncentrere sig og svært ved at sidde stille. De glemmer de mest indlysende ting og virker som om, de ikke hører efter. De har svært ved at adlyde kollektive beskeder og svært ved at forstå og indordne sig under de regler, der gælder i en gruppe. De er hyperaktive, impulsive, snakker meget og har svært ved at holde opmærksomheden på et bestemt emne. Mange børn med ADHD, men ikke alle, har svært ved at følge med i skolen og har brug for støtte- eller specialundervisning.

Nogle børn er primært hyperaktive, andre især impulsive og andre igen mest opmærksomhedsforstyrrede. Men flere kendetegn og symptomer skal være til stede, før der er tale om ADHD: Der skal både være tegn på opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktiv eller impulsiv adfærd og de skal forekomme over længere tid i en grad, som ikke svarer til barnets alder og udviklingstrin.

Tidligere mente man, at barndomsmiljøet spillede ind i udviklingen af ADHD. I dag mener man, at den grundlæggende årsag til ADHD er genetisk. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at 2-5 procent af alle børn har en betydelig opmærksomhedsforstyrrelse. Drenge rammes næsten fire gange hyppigere end piger. Generelt henvises flere drenge end piger til psykiatrien, fordi piger er mere rolige og forårsager færre problemer end drenge. Man kan ikke måle ADHD, og diagnosen stilles typisk i et samarbejde mellem læger, psykologer, pædagoger og forældre.

Giv ADHD-børn masser af ros

Børn med ADHD får ofte skæld ud, fordi andre tror, de med vilje er uopdragne eller på tværs. Børn med ADHD løber ofte ind i nederlag, som giver dem dårligt selvværd. For at modgå det, har ADHD-børn i særlig grad brugfor anerkendelse og ros fra voksne, som forstår, at der er tale om et handicap, ikke om ond vilje.

Ro, forudsigelighed og struktur på hverdagen hjælper mange børn med ADHD både hjemme og i skolen. Klare regler, faste rammer, rytmer og rutiner hjælper dem til at styre og sortere i de mange impulser, som hjernen har svært ved at tackle.

Hvis pædagogisk støtte, samtaler med en psykolog og struktur ikke hjælper, kan man også behandle ADHD med medicin. Der er i de seneste år sket en voldsom stigning i antallet af børn, der får medicin mod ADHD, og forskerne er ikke helt enige om effekten.

ADHD ses især hos børn, men en del voksne har stadig lidelsen og er måske aldrig blevet behandlet. Undersøgelser af voksne med ADHD viser, at de har de samme symptomer, som dog skifter karakter med alderen. Voksne med ADHD oplever typisk indre uro, impulsivitet, og et ustyrligt temperament.

Læs om psykologi

A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
 
 
Dansk Psykolog Forening - Stockholmsgade 27 - 2100 København Ø - Tlf: 35 26 99 55 - Fax: 35 25 97 37 - E-mail: - Hjemmeside: www.danskpsykologforening.dk