Psykologens uddannelse

Psykologer uddannes på Københavns, Aarhus og Aalborgs universiteter. Grunduddannelsen tager 5 år.
Psykologers titel er efter grunduddannelsen cand.psych., cand.pæd.psych eller mag.art. Derudover kan man supplere sin grunduddannelse på universitetet med en forskeruddannelse på minimum 3 år og opnå titlen ph.d. 

Grunduddannelse

Psykologer beskæftiger sig i løbet af deres studietid med emner som menneskets bevidsthed, den menneskelige personlighed, psykiske lidelser og livskriser, arbejdslivets udfordringer samt forholdet mellem menneske og samfund. 

Videnskabeligt placerer uddannelsen sig mellem humaniora (fx personlighedspsykologi), naturvidenskab (fx kognitions- og neuropsykologi) og samfundsvidenskab (fx socialpsykologi, pædagogisk psykologi og arbejds- og organisationspsykologi).    

Uddannelsen er først og fremmest teoretisk, men i løbet af studiet gennemfører psykologen et praktikforløb. 

Videreuddannelse
De fleste psykologer gennemgår en 2-årig overbygning, hvor de opnår offentlig autorisation.   

Rigtig mange psykologer gennemfører derudover en specialistuddannelse på 5 år.

Står der desuden supervisor på specialpsykologens titelblad, betyder det, at psykologen derudover har kvalificeret sig til at yde supervision til andre psykologer. Det tager yderligere 2 år at blive supervisor.   

En autoriseret psykolog med specialist – og supervisoruddannelse har med andre ord gennemgået en uddannelse på i alt 14 år.  

Læs mere om Offentlig autorisation og Specialpsykologer.
link
 
 
Dansk Psykolog Forening - Stockholmsgade 27 - 2100 København Ø - Tlf: 35 26 99 55 - Fax: 35 25 97 37 - E-mail: - Hjemmeside: www.danskpsykologforening.dk