Svære angsttilstande

Angst
Angst kan være så invaliderende, at man kan have svært ved selv at opretholde en normal dagligdag.
Forskellige former for angst
Angst kan komme til udtryk på mange måder og går i dag under forskellige betegnelser. 

Der er de angstformer, som fremkaldes i forbindelse med bestemte situationer. Det er agorafobi, som er angsten for at være på steder med mange mennesker. Det er socialfobi, hvor man er angst for at føle sig observeret eller kritiseret i forskellige sociale sammen-hænge. Og det er enkelfobi, som retter sig mod specielle situationer eller genstande fx lukkede rum, edderkopper eller blod. 

Panikangst er meget slemme anfald af angst, mens generaliseret angst er en mere eller mindre konstant angsttilstand. Lettere angst-depressionstilstand er en blanding af angst og depression, uden at der dog er tale om hverken en egentlig angsttilstand eller en egentlig depression.

Behandling af svære angsttilstande
Behandlingen af angst kan ske via anvendelse af psykoterapi og medicin, enten hver for sig eller i kombination. Ved lettere tilstande vil psykoterapi alene ofte være det bedste valg. Forskellige psykoterapiformer har vist sig at give gode resultater. I forhold til svære angsttilstande vælger man ofte at kombinere medicinsk og psykoterapeutisk behandling.

Ved medicinsk behandling af angst kan man anvende den samme type medicin, som depressioner behandles med. Altså antidepressiva. Andre typer angstdæmpende medicin virker som regel hurtigt og effektivt på kort sigt. Virkningen aftager dog efter 1-2 ugers brug, og der opstår nemt afhængighed.

To eksempler på forskellige former for angst
Angst kan påvirke mennesker på mange forskellige måder, og årsagerne til angstfølelsen er lige så uensartede. Vi har skitseret to forskellige former for angst, hvordan de på forskellige måder påvirker klienterne, og hvordan de på forskellige måder bliver behandlet. 

Læs om en kvinde, der fik fobi for bier 
Læs om en deprimeret mand, der pludselig blev angst for, at hans kone ville skilles

Se relaterede emner under:  Nervøse og stressrelaterede tilstande

Læs om psykologi

A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å

Fakta

Alkohol og piller kan virke dæmpende på angst, hvorfor sygdommen kan føre til misbrug. I sådanne tilfælde er det vigtigt at få lidelsen behandlet.
 
 
Dansk Psykolog Forening - Stockholmsgade 27 - 2100 København Ø - Tlf: 35 26 99 55 - Fax: 35 25 97 37 - E-mail: dp@dp.dk - Hjemmeside: www.danskpsykologforening.dk