Bipolar affektiv sindslidelse

Bipolar affektiv lidelse er et andet ord for det, vi tidligere kaldte maniodepressiv psykose. Mennesker med denne lidelse svinger periodevist mellem depressive og maniske stemninger.
Om bipolar affektiv lidelse
Sygdommen er som regel livslang og viser sig i perioder med hypomani eller manisk opstemthed, perioder med depression eller perioder med en blanding af opstemthed og nedtrykthed.

Nogle har lige mange manier og depressioner, andre flest manier eller depressioner. Mellem udsvingene er der neutrale (normale) perioder. Både symptomerne på og sværhedsgraderne af en bipolar affektiv sindslidelse varierer meget.

Man mener, at sårbarhed over for bestemte former for stress er en af forklaringerne på hyppigheden af manier og depressioner. Denne sårbarhed er biologisk, psykologisk og socialt betinget og til en vis grad arveligt bestemt. Derfor er der større risiko for at udvikle sygdommen, hvis lidelsen optræder inden for den nærmeste familie.

Hvordan behandles bipolar affektiv lidelse?
Medicin spiller en afgørende rolle i forhold til både behandling og forebyggelse. I mange tilfælde opnås det bedste resultat ved at kombinere den medicinske behandling med psykoedukation og samtaleterapi, gerne under inddragelse af pårørende.

Ved svære manier, depressioner eller blandingstilstande kan det i perioder være nødvendigt med indlæggelse.

Læs om psykologi

A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å

Fakta

Bipolar affektiv sindslidelse rammer ca. 2-3 % af befolkningen.

Lidelsen optræder lige hyppigt hos kvinder og mænd.
 
 
Dansk Psykolog Forening - Stockholmsgade 27 - 2100 København Ø - Tlf: 35 26 99 55 - Fax: 35 25 97 37 - E-mail: - Hjemmeside: www.danskpsykologforening.dk