Stress

Om stress
At være stresset er altså ikke det samme som at have travlt. Først når vi er udsat for et pres, som vi samtidig føler er ubehageligt og anstrengende, taler man om, at man er stresset.

Når vi i privatlivet mister en ægtefælle, bliver skilt eller bliver alvorligt syge, kan disse begivenheder virke voldsomt stressende og kræve stor  tilpasning af os.
 
På samme måde hvis vi i arbejdslivet bliver afskediget, har problemer med chefen eller udsættes for større jobændringer. Andre faktorer der kan påvirke vores stressniveau kan være, hvis vi ikke føler, at vi selv har kontrol over eller indflydelse på vores opgaver, hvis der er uklare forventninger fra ledelse eller kollegaer, eller hvis vi er udsat for mange forstyrrende afbrydelser.

Når man er stresset,  føles det svært eller umuligt at leve op til de krav, der stilles. Kortvarig stress kan give os problemer som f.eks. søvnløshed, koncentrationsbesvær og tab af selvværd.

Kronisk stress er resultatet af længere tids pres, hvor det ikke har været muligt for os at fjerne eller tilpasse os udfordringen. Kronisk stress er en meget alvorlig tilstand, der kan føre til en lang række fysiske og psykiske sygdomme som f.eks. depression, angst, hjerte-karsygdomme, smertetilstande og udbrændthed.

Alle kan blive stressede, men det er ikke alle, der bliver det. Man kan udsætte forskellige mennesker for det samme pres, hvor det ene menneske risikerer at blive stresset, mens det andet ikke gør.

Der er noget, der tyder på, at nogle mennesker er mere sårbare overfor at blive stressede end andre. Hvis man som person er meget pligtopfyldende eller hvis man har en tendens til at vende problemer indad, kan man være i risikogruppen. Se flere risikofaktorer for at få stress.
 
Behandling af stress
Stress giver sig udslag i forskellige gener og sygdomme, som kan være lette eller svære, fysiske eller psykiske; forbigående eller kroniske. Om behandlingen foregår hos lægen eller psykologen afhænger af, hvordan den enkelte er ramt. Det anbefales, at man ikke udsætter sig selv for længere tids stress, da skaderne på f.eks. hukommelse og indlæring kan blive permanente, hvis det høje stressniveau fortsættes for længe. Mere om behandling?

Når en stressramt person opsøger psykologen, vil det første psykologen gør være at danne sig et indtryk af, hvad det er for et menneske, der har opsøgt ham;  hvilke begivenheder der har udløst stresstilstanden og i hvilken grad personen er ramt. Psykologen vil så ved hjælp af f.eks. kognitiv terapi forsøge at hjælpe klienten.